Workshop: Cykling og tung styrketræning


Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail
workshop styrketræning cykling

Bliv klar til et fremragende 2016 sæson med denne workshop.

Michael afholder en workshop for dig som vil forbedre din præstation på jernhesten i den kommende sæson, uanset niveau. På workshoppen vil du få en teoretisk gennemgang af, hvorfor det er så godt at lave tung styrketræning for din præstation, hvordan du træner bedst, og hvorfor det virker skadeforebyggende. Sammen laver vi din helt egen sæsonplan, hvor der er taget højde for styrketræning, cykeltræning, rejser, og hvornår du skal formtoppe. I den praktiske del gennemgår vi de mest relevante øvelser, hvor du vil få rettet teknik og fundet de øvelser, der passer dig bedst.

Det får dumusclesusedduringcycling

  • 1 times teori, hvor du bliver klog på, hvorfor tung styrketræning er så godt i kombination med cykling.
  • 1½ time hvor du får lagt en sæsonplan, hvor der er taget højde for cykeltræning, styrketræning, restitution, formtop ift. løb/ferier, testning, mm.
  • ½ times frokost, hvor der serveres en god sandwich, mens vi snakker højdemeter, watt og hvor mange nye cykler deres skal købes i 2016. Derudover er der fri kaffe og sodavand undervejs.
  • 1½ times praktisk træning, hvor vi gennemgår teknik for en lang række relevante øvelser, så du kan gennemføre det program vi har lagt til dig.
  • I alt 4½ timer, hvor du bliver klædt på til en STÆRK sæson!

 

Om Michael

Er kandidat i træningsfysiologi fra Københavns Universitet med speciale i styrketræning. Personlig og fysisk træner tilknyttet Vesterbronx Gym. Underviser for Fitness-Institute og DGI. Har altid cyklet meget, men blev rigtigt grebet af landevejscykling og triatlon sidste år. Målet i 2016 hedder La Marmotte.

Info

 

Tung styrketræning giver så meget valuta for pengene, at det vil være svært at se bort fra i fremtiden, hvis du vil optimere præstationen. Her er et citat, om tung styrketræning, fra en af de bedste cykelryttere i dansk cykling:cyclingwattSTeffect

“Jeg kan meget godt lide at styrketræne, så jeg gør det mere end de fleste cykelryttere. Faktisk er jeg lidt overrasket over, at der er så få af profferne, der styrketræner. Og slet ikke, der laver tung styrketræning, som jeg gør. Det er for det meste sådan noget – hvad skal man sige – ”dame” styrketræning, hvor de render rundt og laver lidt specialøvelser og står på et ben.” – Magnus Cort, http://ooblife.com/blog/mig-og-min-traening-magnus-cort/

 

 

Håber at se dig på kurset!

Vh.
Michael Myhre

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *