Sportspsykologi, mere end mental træning


Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Optimering af præstationen, gennem mental træning har i lang tid været betragtet som eksklusivt for eliten, hvad enten det drejede sig om en sportspræstation eller en anden form for præstation, der involverede en dedikeret indsats.

Dette har dog ændret sig og i dag er det gået op for mange unge idrætsudøvere, og deres forældre og trænere, at ”træning af hjernen” er ligeså vigtigt som træning af kroppen. Det gælder ikke kun for talentmassen og dem der er udset til at ”gå hele vejen”, men også for dem der ønsker at få det optimale ud af deres nuværende tilværelse i en sport de holder af at dyrke.

På den måde har mental træning også ændret sig og i den faglige forstand dækker dette begreb på ingen måde over emnet, men er kun en lille del af hele det sportspsykologiske felt. Det lille emne – mental træning – drejer sig kun om træningen af mentale færdigheder, så som visualisering, målsætning, indre dialog og afspænding, mens sportspsykologien omkranser mange flere dele af menneskets psyke og læner sig kraftigt op af den almene terapeutiske psykologi. Med det sagt drejer sportspsykologi sig sjældent om mentale lidelser, det har vi stadig den almene psykologi til, men i højere grad om optimering af den mentale funktion, i alle områder af livet, men med fokus på mennesket som en helhed og på de overbevisninger og værdier personen har og følger, fremfor overfladiske mentale færdigheder.

Med sportspsykologien følger en langt større tyngde og et langt større potentiale for forbedringer af den kontrol og styrke en atlet kan få ved at inkludere sportspsykologisk træning i sit program. En styrke som træning af de mentale færdigheder alene, aldrig vil kunne give. MEN for at opnå disse forbedringer, kræves der træning, mindst lige så meget som den fysiske og i et kontinuert forløb. Den største fremgang opnås med en træner, der har indblik i, hvordan et sportspsykologisk forløb opbygges.

Det drejer sig ikke bare om de sidste procenter, som det så populært siges. Op til 50-90% af en toppræstation afhænger af mental styrke og evnen til at udnytte den mentale kapacitet til at sikre din fysiske præstation.

Af Jeppe Lindhardt Damsgaard, sportspsykologisk konsulent

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *