Sportspsykologi, hvorfor vælges det så ofte fra?


Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Man skulle efterhånden tro, at sportspsykologien var så etableret et koncept, at alle eliteudøvere har fokus på det. Dette er dog langt fra tilfældet. På trods af den videnskabelige evidens for virkningen af sportspsykologi, på præstationen, er der stadig mange der endnu ikke har taget det til sig på lige fod med fysisk, teknisk og taktisk træning.

Hvorfor har de ikke det?

Det drejer sig om kultur og den tilhørende kulturændring, der skal til for at gøre sportspsykologi til en selvfølge. Jeg var til det seneste seminar med Dansk Idrætspsykologisk forum, hvor dette bud på et svar blev debateret.

Hvem skal så facilitere den kulturændring?

Det skal de kulturbærende elementer i klubben/på holdet, dvs. ledere, trænere og de ældre atleter, som de unge ser op til. Et strålende eksempel er Cristiano Ronaldo, han har dedikeret sig til at træne alle de aspekter af sin præstation han kan komme til. Han har ansat flere sportspsykologiske konsulenter, der vær især beskæftiger sig med at gøre ham mentalt stærk, på forskellige områder. Som idol for mange millioner fodboldbørn og -unge, er han i den grad en kulturbærer for sportspsykologien.

Hvem har størst påvirkningskraft?

Udover de åbenlyse idoler, er trænerne og holdlederne dem der har bedst adgang til at påvirke sportsfolkene. Som børn- og ungdomsudøver stiller man sjældent spørgsmålstegn ved trænerens udsagn, og hvis træneren siger at sportspsykologi er hokuspokus, så vil udøveren ofte følge dette udsagn blindt, medmindre der er andre der påvirker i modsatte retning med samme gennemslagskraft som træneren. Omvendt kan træneren være den vigtigste nøgle til kulturændringen. Hvis man gennem træneren kan få beskrevet vigtigheden, gevinsten og præstationsforbedringen ved sportspsykologi, så vil det automatisk blive til en del af klubkulturen. Som ældre udøver bliver man mere kritisk overfor træneren og mere målrettet i sin træning. Man udforsker nye måder at optimere præstationen på (f.eks. sportspsykologi), men det vil ikke nødvendigvis føre til en kulturændring på holdniveau, da mange stadig er præget af den sportslige opdragelse de har fået og den herskende kultur i klubben. 

Grunden til at jeg satte mig ned og skrev dette blogindlæg, var at Michael for nyligt havde en samtale om en kammerat omkring mental træning og sportspsykologi. Kammeraten stillede sig meget undrende overfor Michael, da han fortalte ham at langt fra alle superligaspillere benyttede sig af sportspsykologisk træning. Hans kammerat kunne ikke forstå, at elitesportsudøvere ikke benyttede enhver mulighed for at forbedre sig, når de nu var kommet så langt. Det er igen sandsynligt, at det drejer sig om den herskende kultur i den givne sportsgren, der ikke tillægger sportspsykologi særlig høj værdi. Der er dog en begyndende tendens blandt superligahold, til at fastansætte sportpsykologiske konsulenter. Det er altså fra holdledelsens side besluttet, at det skal være en del af kulturen på netop deres hold.

Det samme gør sig gældende i andre sportsgrene.

Ser man på de fire danske cykelhold (på kontinentalniveau) (coloQuick, TREFOR-Bluewater, Almeborg-Bornholm og Riwal Platform), så er det kun ét af de hold der fortæller om deres brug af coaches (TREFOR-Bluewater) og de har sågar tre ansat. Her kan man tale om at være kulturbærende for fokus på den mentale del af toppræstationer, for mens rytterne selv må betale for personlige træningsprogrammer (fysisk træning), så leverer holdet et udvalg af coaches som rytterne har fri adgang til. De fleste hold benytter en eller anden form for teambuilding før sæsonstart, men efterfølgende er der ingen opfølgning eller vedligeholdelse, af det holdet har fået ud af teambuildingen.

Ønsker man at optimere sin, holdets eller træningskammeraternes præstation er det nødvendigt, at brugen af sportspsykologi blive italesat. Der skal ikke være risiko for at føle sig dømt som “syg”, fordi man også træner hjernen og ikke kun kroppen. Sportspsykologi handler ikke nødvendigvis om at løse problemer, men også om at optimere det der allerede fungerer.

Udvikling, kulturel ledelse, åbenhed

Hvad kan du så bruge denne viden til?

Hvis du som træner sidder derude og har lyst til at være kulturbærer, men ikke ved hvordan du skal introducere sportspsykologi og mental træning til dine atleter eller holdledelsen, så kontakt Jeppe til en uforpligtende snak, om hvad du kan gøre selv og hvad han kan gøre for dig.

Hvis du sidder som atlet og synes der mangler noget i din træning (hint: sportspsykologi), kan du også kontakte Jeppe for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *