Om Bettertraining


Tanken bag Bettertraining
Er at skabe et samlet tilbud fra eksperter til private, firmaer, individuelle atleter, samt sportsklubber og foreninger på alle niveauer. Ved at samle ekspertise i fysisk træning, sportspsykologi og sportsernæring i et, giver vi klienten muligheden for let at have adgang til disse ressourcer og derved optimere præstationen ubesværet.
Et vigtigt element i vores koncept er, at vores ydelser tager udgangspunkt i den nyeste viden inden for vores felter. Vi vil derfor altid være opdateret på de nyeste artikler fra forskningens verden.

Motionister og supermotionister
Som motionist eller supermotionist er det nødvendigt at få det optimale ud af sin træning, hver gang. Træningsplanlægning og -vejledning er en vigtig del af dette. Bettertraining tilbyder både træningsforløb og individuelle samtaler, der vil hjælpe dig med at identificere dine målsætninger og finde motivationen til at opnå dem. Kombinationen af fysisk og mental træning er kernen i Bettertraining’s filosofi og vi tilbyder flere grader af involvering, men anbefaler kombinationen af coaching og personlig træning, da dette vil skabe varig udvikling og resultater. Præstationen afhænger også af ernæringen og vi tilbyder, i sammenhæng med den fysisketræning, kostvejledning, der understøtter kroppens behov i forhold til træningen.

Sportsudøvere
Med Bettertraining’s samling af ekspertise er forskellige træningsmetoder aldrig langt væk. Som sportsudøver på alle niveauer er det vigtigt at få det optimale ud af træningen og konkurrencerne. Dette er vi klar over og tilbyder derfor sportsspecifik fysisk træning, der baseres på en grundig arbejdskravsanalyse, der belyser de fysiske krav af netop din sport. Med udgangspunkt i denne vil det være muligt at udarbejde et træningsforløb, der vil komplementere din tekniske og taktiske træning og dine mål. Vi er overbevist om at træning af de mentale aspekter af konkurrenceidræt er lige så vigtig som den fysiske og tekniske træning, derfor kan et træningsforløb hos os også inkludere sportspsykologisk konsultation, der vil forbedre din præstation til træning og i konkurrence yderligere.

Klubber
Vi arbejder i Bettertraining med et koncept der fokuserer på at forbedre det sportslige miljø i sportsklubber og idrætsforeninger. Det er vores opfattelse og erfaring, at mange klubber kan have gavn af at få input fra en ekstern kilde på, hvordan deres miljø kan udvikles for at forbedre præstationer eller bevare en høj tilslutning af medlemmer. Dette tilbyder vi, ved at vi kommer til klubben og deltager i træner- og spillermøder, træning, konkurrencer mv. På grundlag af vores observationer og samtaler med klubbens medlemmer udarbejder vi en model for hvordan vi opfatter klubben som den ser ud i dag, samt en model for hvor vi ser udviklingsmuligheder på kort og på lang sigt. Denne model bliver fulgt op af implementeringsstrategier for de forskellige udviklingsveje, og vi vil også kunne assistere i selve implementeringen.

Vores baggrund for at kunne arbejde med sådan et koncept er en blanding af erfaringer med forskellige foreninger, både som trænere og som udøvere, samt to uddannelser og personligheder der komplimenterer hinanden rigtig godt i forhold til at se forskellige udviklingsmuligheder.

Foredrag, workshops og camps
Udover det ovenstående koncept tilbyder vi også foredrag om træning, ernæring og sportspsykologi, samt udarbejdelse af workshops og camps som tilpasses klubbens eller foreningens behov. Gennem disse vil vi uddanne trænere og udøvere, så de får en grundlæggende viden og kompetencer som kan være med til at forbedre de enkeltes og klubbens præstationer. Relevante emner kunne f.eks. være optimal restitution, talentudvikling, overgangen fra junior til seniorniveau, ernæring før, under og efter træning/konkurrence, mv.