Jeppe Lindhardt Damsgaard


Sportspsykologisk konsultation

Dette er for sportsudøveren, der går efter at toppræstere.

Sportspsykologien dækker over en lang række mentale aspekter. I første omgang tænker man ofte på det som mentaltræning, men dette er kun en lille del af området. Mentaltræning drejer sig om de traditionelle principper, som indebærer træning af en række teknikker, der skal optimere din evne til at fokusere, håndtere nervøsitet, lave målsætninger, visualisere osv. Alle sammen teknikker der er præstationsforbedrende.

Men sportspsykologien har også andre vigtige aspekter. Forskning har vist, at det er vigtigt at anskue sportsudøveren som et helt menneske, da præstationen ikke kun afhænger af din evne til at visualisere eller være observant overfor dine følelser, men også af hvordan dit liv udenfor sporten fungerer. Er der stressende momenter i din dagligdag uden for sporten, kan du ikke forvente altid at præstere dit ypperste, hverken til træning eller konkurrence.

Det sportspsykologiske forløb vil derfor også have fokus på at finde ud af, hvilke barrierer og krav der stilles til dig, som atlet, som holdspiller, som studerende, som kæreste, eller når du tager nogle af de andre “kasketter” på. På den måde vil du blive bedre i stand til at få de sociale forhold til at fungere optimalt og kommunikere bedre med f.eks. medspillere, trænere eller din kæreste.

Er dette noget for dig, så se hvad et sportpsykologisk forløb indebærer her eller skriv til jld@bettertraining.dk, for at høre mere.