Om os


Jeppe og Michael

Jeppe Lindhardt Damsgaard (tv) og Michael Myhre (th).

Bettertraining blev startet med ideen at kombinere det fysiologiske og psykologiske, da vi mener at det er i kombinationen af de to områder der giver de bedste resultater for både sportsudøvere og motionister.

Vi startede på samme tid på Institut på Idræt og Ernæring, og blev færdige med vores bachelor grader samtidigt. Herefter skiltes vi, da Jeppe tog den humanistiske retning og Michael den naturvidenskabelige. Da vi var færdige som kandidater havde vi flere snakke om vores syn på fysisk og mental træning, hvor vi hurtigt fandt ud af at vi havde de samme visioner. Bettertraining blev kort tid efter oprettet og vi kan allerede glæde os over flere kunder i form af bl.a. KSF ishockey, KSK squash og flere private kunder.

Jeppe har kandidat i idrætsvidenskab og derudover en international master i sportspsykologi. Han har speciale i overgangen fra junior til seniorniveau for eliteatleter og de udfordringer dette spring medfører. Han er mentaltræner for flere cykelryttere på højeste plan i Danmark og Europa. Ved siden af sit arbejde som mental træner, arbejder Jeppe i Dansk Bordtennis Union, hvor han hjælper klubberne med at skabe sunde udviklingsmiljøer for ungdomsspillere i de danske bordtennisklubber.
Jeppe har dyrket atletik på eliteniveau og løbet orienteringsløb hele sit liv.

Michael har en kandidat i træningsfysiologi med speciale indenfor fysisk træning og overførbarheden til funktionelle bevægelser. Han er fysisk træner for ungdomsholdene i B93 fodbold, elite holdet i KSK squash og KSF ishockey. Han er personlig træner, tilknyttet Vesterbronx Gym, et splinter nyt center designet i New York’er stil og placeret i hjertet af København. Han er også løbe- og Cross-træner for firmaer, klubber og skoler. Som konsulent for DGI, underviser han på deres løbetræner uddannelse og holder foredrag om løbeskader samt kombinationen af styrketræning og løb. Han er ansat som underviser i Fitness-Institute som står for bl.a. uddannelse af fitness instruktører og personlige trænere mm. Michael har 3 års erfaring som sundhedskonsulent hos HealthGroup, hvor han lavede sundhedscheck hos firmaer og fik et bredt indblik i de sundhedsmæssige udfordringer der kan opstå som følge af dårlig kost og mangel på motion. Har som yngre, igennem 11 år, spillet tennis i B93 og senere amerikansk fodbold for Copenhagen Towers i en 4 år.