DIN TRÆNING 15 messe – Bettertraining er med!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

Søndag den 18. januar fra 10-16.30 løber DGI’s DIN TRÆNING 15 messe af stabelen. Det er en messe der henvender sig bredt, så der er noget for alle, uanset om du kommer med hele familien, er motionist eller sportsudøver. I kan finde os på messen, hvor vi har en stand med konkurrence og er med som foredragsholdere.

DGI skriver selv om DIN TRÆNING 15:

DIN TRÆNING 15 er DGI Storkøbenhavns store motions- og træningsevent. Søndag d. 18. januar 2015 går det løs i Københavns mest centralt beliggende venue, Øksnehallen. Vi åbner dørene kl 10.00

Deltag gratis i foredrag, workshops, konkurrencer og smag på lækre proteinopskrifter. Der er altså rig mulighed for at få ny viden om og deltage i en række aktiviteter inden for løb og træningkombineret med sundhed og livsstil.

Det er gratis at deltage i DIN TRÆNING 15, der er dog enkelte aktiviteter hvor du skal betale for at kunne deltage herunder Urban Trail Run og sprint Biatlon.

Du kan finde mere information om hele messen på www.dgi.dk/dintraening.

3 foredrag fra os på DIN TRÆNING 15

Både Michael og Jeppe skal holde foredrag på DIN TRÆNING 15 messen. Jeppe skal holde oplæg den indre dialog, mens Michael skal holde foredrag om løb og skader, samt hvordan man kan optimere sin træningsplanlægning. Herunder kan i se links til foredrag på DGI’s hjemmeside:

Vi glæder os meget til at komme og fortælle lidt og der vil også være mulighed for at stille spørgsmål hvis nogen lyster.

Stand og Alpe d´Huez-konkurrence

Bettertraining holder en Alpe D´Huez konkurrence ved DIN TRÆNING 15

Bettertraining holder en Alpe D´Huez konkurrence ved DIN TRÆNING 15

Vi vil sætte en Bettertraining stand op ved DIN TRÆNING 15 messen, hvor alle er velkomne til at komme forbi og stille spørgsmål samt deltage i vores konkurrence. Vi vil sætte en hometrainer op med racercykel og en lille skærm, hvor man vil kunne køre et udvalgt stykke af Alpe d´Huez. Hurtigste person ved afslutningen af messen kl. 16.30 vinder en konsultations time med Jeppe samt en personlig træning/program gennemgang med Michael. Så kom og kast jer op på cyklen og kæmp jer op ad et stykke vej som har født mange legender gennem tiderne.

I kan læse mere om messen på følgende links:

Begivenhed på facebook: https://www.facebook.com/events/737710292977151/

Facebooksiden: www.facebook.com/dintraeningkbh

Hjemmeside: www.dgi.dk/dintraening

I kan også smide Bettertraining et like på vores Facebook og Instagram side. Vi sætter pris på det!

Vi ses på søndag, vi glæder os!

Dbh.

Michael & Jeppe

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *