CrossFit og skader


Facebooktwittergoogle_pluspinterestmail

CrossFit vokser nærmest dag for dag og er blevet en mastodont inden for træning. Der skyder flere og flere CrossFit-centre (boxes) op og turneringerne bliver stadigt større, der oprettes ligaer med holdkampe og der stiles mod en højere grad af professionalisme. En af de mere negative ting der ofte nævnes i forhold til CrossFit er skader, hvor der henvises til at der er mange som bliver skadet, grundet stor volume, høj intensitet og dårlig teknik.

Der bliver ofte gjort lidt grin med CrossFit pga. de efterhånden mange eksempler på dårlig teknik og kultur om at kæmpe til det sidste, men er det et retfærdigt billede?

 

Min egen opfattelse af CrossFit er heller ikke rosenrød, men tingene er sjældent sort og hvidt. For at undgå at blive klynget op i et pull-up stativ med powerbands og tæsket til døde med barbells, så må jeg hellere med det samme sige, at jeg også mener der er mange positive aspekter af CrossFit. En ting er at CrossFit har båret en stor fokus på mobilitet/fleksibilitet med sig, men det har også generelt set bragt f.eks. styrke- og vægtløftnings teknik frem i lyset. Træningen i sig selv indeholder ofte både højintenst arbejde og et stort element af styrketræning – en dejlig kombo, gjort rigtigt. Og så er det en kultur med stort fællesskab, noget som mangler inden for de fleste andre dele af fitness-industrien.

Men hvad så med skaderne? Er der noget om snakken eller er det bare onde tunger som ikke kan lide CrossFit?

Grunden til jeg satte mig for at skrive dette blog indlæg, var at jeg faldt over et indlæg på dr.dk (læs her) om en dansk undersøgelse, ift. CrossFit og skader, med titlen ‘Fitness-trend er bedre end sit blakkede ry’. Nu er jeg generelt skeptisk omkring sundhedsindlæg på nyhedssites, for enten fejlfortolkes artikler af journalisten eller også drejes fakta for at få folk til at klikke på linket (á la ‘Mælk dræber’). Her skriver de bl.a.:

“Det er den første danske undersøgelse af crossfitskader, hvor det viser sig, at 13 procent af næsten 1000 adspurgte crossfittere har en skade.” -Fra nyhedsindlæg på DR.dk

Ved lige nøjagtigt denne nyhed, der studsede jeg over at der ingen reference var til artiklen som den tog udgangspunkt i. Jeg skrev dog til journalisten og fik tilsendt posteren til artiklen, dvs. en kort oversigt over forsøget, metode, resultater og konklusioner. Jeg antager artiklen ikke er blevet publiceret endnu, men at det stammer fra en fremlæggelse. Nyheden slår på, at det ry som CrossFit har med mange skader er ufortjent og henviser til at kun lidt over en ud af ti personer døjer med skader. I artiklen citeres forskeren bag studiet:

“I forhold til rygterne om skader forårsaget af crossfit, virker 13 procent ikke særligt højt” -Christian Larsen.

Det pirrede min nysgerrighed, samt irritation over at der blev skrevet om nogle fakta, som der ikke kunne checkes op på. Ved at læse de nærmere informationer om studiet, så mener jeg, at både forskeren og journalisten rammer forbi målet med hvad der fremlægges i nyheden.

Det danske studie – CrossFit injuries – a descriptive survey-based retrospective study (1):

Studiet gik ud på at spørge en hel masse der dyrkede CrossFit i Danmark (930), hvor de via email skulle udfylde et spørgeskema ift. skader og træning et år tilbage. Men hvad siger artiklen så? Først og fremmest, så henviser de 13% til det antal som var skadet på det tidspunkt de udfyldte spørgeskemaet. Det tal er jo på ingen måde sigende for hyppigheden af skader eller forekomsten. Ud af de 930 som deltog i undersøgelsen, svarede 343 (38,6%) at de havde oplevet CrossFit-relaterede skader det sidste år og der blev i alt rapporteret 645 skader. Det er helt andre tal og tal man bedre kan forholde sig til. Der mangler dog et tal, som ville give det fulde billede, og det er antallet af skader pr. 1000 timers træning. For det er jo klart, at hvis der trænes mere, så øges risikoen for skader. Så er der også problematikken med de her retrospektive studier, hvor man er afhængig af folks hukommelse. Det er der lavet forskellige studier på og i forhold til skader, så peger noget i retning af at folk er gode til at huske sådanne begivenheder, hvorimod præcisionen i forhold til at huske hvor meget og hvor hårdt man har trænet er lavere, men stadig ok (2,3). Der var signifikant forskel på hvor skaderne opstod, men hyppigst skete skaderne i skulder (18%), lænden (9,3%) og knæ (9,3%).

Oversigt over hvor skaderne opstod i studiet fra DR.dk nyheden.

Oversigt over hvor skaderne opstod i studiet fra DR.dk nyheden.

Der er ikke lavet mange studier der undersøger antallet af skader i CrossFit, men der er nogen og lad os se på hvad de siger og om de understøtter de resultater.

Studie 1 – Injury Rate and Patterns Among CrossFit Athletes (4):

Dette studie er fra 2014 og minder en del om det danske studie. Her brugte de information fra 386 som dyrkede CrossFit 4-5 gange om ugen á 30-60 min. De svarede på skade og trænings historik ½ år tilbage, hvor 75 (19,4%) svarede at de havde haft skader, igen med hhv. skulder, lænd og knæ som hyppigste skadesområder. Værd at bemærke er at størstedelen af skaderne var akutte, med en overvægt af skader i lænden ved styrkeløft og i skulderen ved gymnastiske bevægelser (pull-ups, rope-climbs, push-ups, etc.).

Oversigt over skadesbevægelse og deres lokalitet.

En interessant ting var, at studiet ingen sammenhæng fandt mellem, hvor lang tid folk havde trænet og chancen for skade. Dvs. uanset om der er tale om begynderen, den erfarne eller sub-eliten, så var chancen lige stor. Noget kunne tyde på, at det er fordi der ofte er tale om akutte, frem for overbelastningsskader, i forbindelse med CrossFit.

Studie 2 – The nature and prevalence of injury during CrossFit training (5):

Dette studie er fra 2013 og er igen et retrospektivt studie (ser tilbage i tiden). Her baserede de deres analyse på svar fra 132, hvor af de 97 rapporterede skader (73,5%) med i alt 186 skader. Til forskel fra de andre studier, så spurgte de her ind til deres skader i hele den periode som de havde dyrket CrossFit. Det kan forklare det højere antal af rapporterede skader. Det gode ved dette studie, er at de spurgte ind til træningstimer. Derved kunne de udregne en skaderatio på 3,1 per 1000 timer trænet. Det er svært at sige hvor præcist dette tal er, men det er ofte opgivet i studier og det kan derfor bruges til at sammenligne. Her er en oversigt over en række sportsgrene og deres skadesratioer:

  • Håndbold 8,3 skader pr. 1000 timer
  • Ishockey 4,7 skader pr. 1000 timer
  • Fodbold 4,1 skader pr. 1000 timer
  • Volleyball 3,1 skader pr. 1000 timer
  • Badminton 2,9 skader pr. 1000 timer
  • Tennis 2,8 skader pr. 1000 timer

Kilde: Overlæge, dr. med. Uffe Jørgensen, Amtssygehuset i Gentofte

  • Gymnastik 3,1 skader pr. 1000 timer

Kilde: Survey of injuries in Seattle area levels 4 to 10 female club gymnasts (9).

Ud fra disse tal og det studie, så ligger CrossFit omkring andre ikke-kontakt sportsgrene.

Et amerikansk studie der undersøgte skadeshyppigheden blandt motionister i alle former for træning i fritiden, fandt en skadesratio på 6-8 per 1000 timers træning, hvor normal fitnesscenter træning lå på omkring 6 timer per 1000 timer (8). I studiet havde 70,6% haft skader, hvilket ligger i den høje ende. Det taget i betragtning, så ligger CrossFit faktisk lavt i antallet af skader, dog var der i et større omfang tale om skader i områder med tidligere skader.

Studie 3 – Crossfit-based high intensity power training improves maximal aerobic fitness and body composition (6):

Dette studie var en træningsintervention, dvs. de ville teste hvordan CrossFit træning påvirkede kroppen. Resultaterne var positive, men forskerne lavede en “fejl”, som medførte at CrossFit organisationen efterfølgende har sagsøgt National Strength and Conditioning Association (NSCA), hvor studiet blev udgivet (Link til NSCA’s svar på tiltalerne fra CrossFit). Studiet havde 54 deltagere, hvor 43 gennemførte, og det er her det går galt. For i artiklen skriver forskerne at af de 11 der udgik, var 9 af dem pga. skader. Det var for meget for folkene bag CrossFit, som efterfølgende har lagt sag an for misledende information. Jeg har svært ved at se hvorfor forskerne eller NSCA skulle have interesse i at finde på at der var tale om skader, især fordi studiet ellers finder positive resultater som følge af CrossFit træningen. Jeg antager der var tale om skader og regner man på det, så svarer det ca. til til en skadesratio på 3,7 per 1000 trænede timer. Ifølge ovenstående skema ville det placere CrossFit mellem ikke-kontakt og kontakt sportsgrene.

Studie 4 – Injury epidemiology and risk factors for injury in CrossFit: a pilot study (7):

Dette er et mindre pilot forsøg, men med en solid metode. Studiet spurgte 34 CrossFit-atleter som dukkede op til træning om deres skader og en række andre forhold, for at se om de kunne finde en mulig årsag til skaderne. Der var igen tale akutte skader i skulder, lænd og knæ, hvor der ikke var rapporteret nogen foregående skade i området. Af alle de ting de spurgte ind til, fandt de ingen sammenhæng. Der var dog tæt på at være sammenhæng mellem dem der blev skadet og antallet af trænere der var tilstede (p=0,068), hvilket umiddelbart kan give mening i forhold til at en træner i snit vil have færre elever at holde øje med og rette teknisk.

CrossFit skader

Skulder skader er den hyppigste skadesform i CrossFit

“Det taget i betragtning, så ligger CrossFit faktisk lavt i antallet af skader.” – Michael Myhre

Opsummering

Ser man overordnet på de data som ovennævnte studier har fundet frem til, så er der nogle tendenser der stikker ud:

  • Skader sker ofte akut og uden foregående skade i området.
  • Skaderne opstår primært i skulder > lænd > knæ.
    • Styrkeløft spiller en større rolle ift. skader i lænden.
    • Ved gymnastiske elementer samt vægtløftning ses oftere skulderskader.
  • Skadesratioen pr. 1000 trænede timer ligger et sted omkring, måske lidt over, ikke-kontakt sportsgrene.
  • Relativt flere mænd bliver skadede end kvinder (4).
    • Mulig sammenhæng med at kvinder oftere spørger andre om hjælp (4).
  • Det kan være svært at definere hvad der er årsag til skaderne, men antallet af elever pr. træner kan potentielt spille en rolle (7).

Personligt syntes jeg stadig det er et stort antal skader, men antallet er muligvis ikke så stort som mange går og siger. Det kommer jo meget an på hvad briller man har på, men jeg mener der er en række risikoelementer der ligger indbygget i CrossFit-kulturen som gør, at skadesrisikoen er der og skal tages alvorligt og ikke ignoreres. Ved risikoelementer, der tænker jeg på den manglende individualisering i træningen, en kultur der opfordrer til at kæmpe til sidste sveddråbe og deraf “parkering” af teknik, samt det tekniske niveau for begyndere kontra hvad de bliver sat til at lave.

Passer alle disse tal så 100%? Man skal altid passe på med retrospektive studier, hvilket måske også er derfor CrossFit ikke brød sig om det træningsstudie hvor 9 blev rapporteret til at droppe ud pga. skader. Først og fremmest, så kan man argumentere for at retrospektive studier ikke er de mest præcise, samt sætte spørgsmålstegn ved om der ikke kan opstå partiskhed når en der dyrker CrossFit svarer på negative spørgsmål om sporten (evt. udelader små skader). De fleste der dyrker CrossFit føler ihvertfald nok et større tilhørsforhold til det, kontra dem der går i normalt fitnesscenter.

Uanset, så peger tallene på at CrossFit som træningsform, ikke ser ud til at have så høj skadesrisiko som der gives udtryk for.

Jeg vil slutte af med denne del af konklusionen i Hak et al (2013) studiet, som jeg syntes er en god opsummering:

We believe an increased focus, especially during the initial introduction to training, of proper lifting technique and focus upon maintaining this throughout workouts rather than the speed and total number of repetitions performed is needed. Also a more balanced programing of workouts should be borne in mind, specifically reducing the rate certain movements such as pull-ups and overhead motions are included into weekly workouts. We believe these measures would not impact on the overall health and fitness benefits of training participation but would lead to a reduction to the number and rate of injuries sustained during training. – Paul Taro Hak

Litteratur

1) C Larsen et al. CrossFit injuries – a descriptive survey-based retrospective study.

2) ML Slattery, DR Jr. Jacobs. Assessment of ability to recall physical activity of several years ago. Ann Epidemiol. 1995 Jul;5(4):292-6.

3) E Hassan. Recall Bias can be a Threat to Retrospective and Prospective Research Designs. The Internet Journal of Epidemiology. 2005 Volume 3 Number 2.

4) BM Weisenthal et al. Injury Rate and Patterns Among CrossFit AthletesOrthopaedic Journal of Sports Medicine April 2014 vol. 2 no. 4.

5) Hak PT et al. The nature and prevalence of injury during CrossFit training. J Strength Cond Res. 2013 Nov 22.

6) MM Smith et al. Crossfit-based high intensity power training improves maximal aerobic fitness and body composition. J Strength Cond Res. 2013 Nov;27(11):3159-72.

7) AM Montalvo. Injury epidemiology and risk factors for injury in CrossFit: a pilot study. Conference presentation.

8) RK Requa et al. Injuries in recreational adult fitness activities. 1993. journal The American Journal of Sports Medicine. Volume 21. Hæfte 3. Side 461.

9) JW Kane et al. Survey of injuries in Seattle area levels 4 to 10 female club gymnasts. Clin J Sport Med. 2011 Nov;21(6):486-92.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *